Øster Nykirke Idræts Forening

Flot sølvmedalje til ØNIF fodbold 40+

Lige en succeshistorie fra 40+ fodbold her i vores lokalområde, de kom på 2. pladsen og fik der med sølvmedaljer til landsmesterskabet.

Herunder kan du læse beretningen fra fodboldspillerne – og se billeder.

Lørdag d. 26/8-2017 mødtes Oldboys 40+ hos Flemming & Lotte Kjær til rundstykker kl. 09:00, der blev spist og hygget i en halvanden times tid inden turen gik til Brande skole , da vi kom til Brande blev vi indkvarteret i gymnastiksalen og der blev gjort klar til kamp kl. 13:00

Første kamp var mod Ikast FS Oldboys og efter en super indsats fra alle mand vandt vi kampen 2-0, efter kampen var der lige et kvarters pause før det gik løs igen.

Anden kamp var mod Brande oldboys 45+ og igen efter en hektisk indsats blev en kneben 1-0 sejer hevet hjem, med de 6 point var vi finale klar til om Søndagen, og det blev fejeret på bedste vis med øl og vand + en masse glade fodbold gutter. Om aftenen var der fællesspisning i hallen for alle tilmeldte hold, hvor fodboldsnakken selvfølgelig gik højt.

Søndag morgen efter morgenmaden var det så tid til finale kampen, hvor vi skulle møde Brande 40+ som også stod med 6 point, det blev igen en kamp med massere af gejst og vilje, men selv om vi kæmpede det bedste vi havde lært måtte vi se os besejret 5-0, til resultatet skal der lige siges at Brande spiller i Superligaen og vi spiller 1. Division, så der var lige lidt mere fart på end vi var vandt til, men efter vi havde slugt den bitre pille på de 5-0 stod vi tilbage med oprejst pande og var alle stolte af den fortjente sølvmedalje.

Efter denne succes håber vi på at deltage til næste års Landsmesterskab, hvor vi må se om ikke vi kan få en pokal med hjem til skabet i hallen.